Uddannede amerikansk engelsk som modersmål ved intuitivt, hvornår de skal sige 'prik' og hvornår de skal sige 'point', men resten af verden gør det ikke. For god ordens skyld er her reglerne, der forklarer, hvordan man siger 2.0, $3.49 og 802.3.
Med en overvældende margin har ZDNet-læsere stemte 'to point oh' den foretrukne måde at sige '2.0' på i sætninger, herunder Web 2.0, Business 2.0, Enterprise 2.0, Office 2.0 og så videre.
Hvorfor skulle der være tvivl om dette? '2.0' er klart et versionsnummer med et decimaltegn i, og derfor er det indlysende, at adskillelsen mellem de to tal udtales 'punkt'.
Forvirringen stammer fra brugen af ordet 'dot' af amerikanske engelsktalende i sætninger som 'dot com',Sådan siger man 2.0, $3.49 og 802.3 'dot net' og så videre. Dette er ikke almindelig brug i Storbritannien, og derfor mennesker over hele verden, der er blevet undervist i engelsk af britisk engelsk højttalere er usikre på, hvornår de skal sige "punkt" og hvornår de skal sige "punkt" - fordi deres lærere ikke selv var bekendt med brug. Når jeg tænker på det, kan resten, der blev undervist af amerikansk engelsktalende, være lige så usikre, fordi deres lærere aldrig tænkte på at nævne det, og det er ikke stavet ud i nogen lærebøger.
Så selvom uddannede amerikansk engelsk som modersmål intuitivt ved, hvornår de skal sige 'prik', og hvornår de skal sige 'point', har vi andre været lidt i mørke. Her for en ordens skyld er reglerne for, hvornår man skal bruge 'point', og hvornår du skal bruge 'dot':
- Brug 'point', når du taler om et decimaltegn i et tal, f.eks. version 2.0 eller 16.9 procent (men ikke når tallet er en sum penge, og hvis placeringen af decimaltegnet er indlysende fra konteksten, f.eks. hvis din kop kaffe koster $3,49, bliver du bedt om 'tre' 49'). Som med penge-undtagelsen er det også accepteret at sige 'to oh', hvis konteksten gør det tydeligt, at det du mener er '2.0';
- Brug 'prik', når du taler om et skilletegn, uanset om det er mellem bogstaver eller tal, f.eks. en webadresse som f.eks. zdnet.com siges 'zdnet dot com', og på samme måde siges en numerisk IP-adresse som 192.168.1.1 '192 dot 168 dot 1 prik 1'. Denne regel forklarer også, hvorfor navnet på en IEEE-standard som 802.11 (WiFi) udtales med en prik i stedet for et punkt: som en kommentator skrev som svar på min meningsmåling, "IEEE-tinget ender normalt med et bogstav, men ja, også en prik for specifikationer, der ikke ender på et bogstav som ethernet, 802.3."
Ud over 'two point oh' er andre måder at sige tallet 0 på tilladt, såsom 'to point nul' eller (hvis du er britisk) 'two point nought'. Men 'two point oh' er normal brug på begge sider af Atlanten, så det er det sikreste valg, hvis du er usikker på, hvad du skal sige hvornår.
Husk, at i andre sammenhænge, '.' har andre navne. I slutningen af en sætning er det et 'punktum' på amerikansk engelsk og et 'punktum' på britisk engelsk, forkortet til 'stop' i telegrammer. Og i banksektoren siger folk 'spot', når de citerer valutakurser (f.eks. '1 spot 9522 pund til dollaren'). Der er sikkert andre eksempler, jeg ikke kender.
Når jeg skriver dette, er jeg bevidst om, at jeg bør erkende min gæld til en af mine universitetslærere, professor Randolph Quirk (nu Baron Quirk), der etablerede Undersøgelse af engelsk brug på University College London, og som lærte mig alt, hvad jeg ved om brugen af engelsk. Hvis du undrede dig over, hvordan en grad i engelsk hjælper mig med at skrive om teknologi, så ved du det nu.