For præcis en uge siden afslørede premierminister Najib Rajak nationalbudgettet for 2011, og siden da har der bogstaveligt talt været hundredvis af kommentarer - hvoraf mange er negative - fremsat på online nyhedsportaler, blogsphere og de sædvanlige sociale medieplatforme på Twitter og Facebook. I en nøddeskal fik budgettet stor opmærksomhed, primært fordi der var en masse foreslåede udgifter, som ikke så ud til at genlyd hos almindelige malaysere.
For præcis en uge siden afslørede premierminister Najib Rajak nationalbudgettet for 2011 og siden da har der bogstaveligt talt været hundredvis af kommentarer - hvoraf mange er negative - lavet på online nyhedsportaler, blogsfære og de sædvanlige sociale medieplatforme Twitter og Facebook.
I en nøddeskal, budgettet modtaget meget opmærksomhed primært fordi der var en masse foreslåede udgifter, som ikke så ud til at få genklang hos almindelige malaysere.
Nogle af de mere upopulære forslag inkluderer vægten på mega infrastrukturprojekter såsom det 100-etagers Warisan (Heritage of Independence) Tower skal bygges til en pris af 5 milliarder ringgit (US$1,6 milliarder), og det foreslåede 26 milliarder ringgit (US$8,4 milliarder) KL International Financial District projekt.
Andre forslag, som forskellige analytikere har været kritiske over for, omfatter den skæve stigning i driftsudgifterne med 10,6 mia. ringgit (3,5 milliarder USD), eller 7 procent, fra 152,2 milliarder ringgit (50,7 milliarder USD) i år til 162,8 milliarder ringgit (52,5 milliarder USD) i 2011.
Kritikere stillede også spørgsmålstegn ved, hvorfor regeringens udviklingsudgifter vil falde med omkring 5 milliarder ringgit, eller 9 procent, fra 54 milliarder ringgit (17,5 milliarder USD) i 2010 til 49,2 milliarder ringgit (15,9 milliarder USD) i de kommende år.
På IKT-fronten var der nogle få sødemidler, herunder 50 millioner ringgit (16,3 millioner USD) til Multimedia Development Corporation (MDeC) til at uddanne kandidater.
Nævnt ved budgettalen var også de 119 millioner ringgit (US$38,9 millioner), der skulle allokeres til MY Creative Content Program og Malaysian Technology Development Corporation (MTDC) tildeles et beløb på 100 millioner ringgit (32,7 millioner USD) til at yde bløde lån til startups.
Og så er der tildelingen af 71 millioner ringgit (22,9 millioner USD) til at etablere en særlig innovationsenhed (UNIK), som vil fungere som et one-stop-center til at formulere politikker og strategier, der er nødvendige i et økosystem at drive innovation.
Hvad angår menneskelig kapital, er regeringen klar til at etablere en Talent Corporation (Talent Corp) i begyndelsen af 2011 og formulere en National Talent Blueprint med det formål at vende hjerneflugten fra Land.
Udover de udskejelser, der så ud til at komme fra de bredere forslag i budgettet for 2011, havde brancheobservatører også kritik, specielt for IKT-delen af budgettet.
For det første bemærkede en leder, der er bekendt med finansieringsscenen i Malaysia, at etableringen af UNIK for at øge kommercialisering af F&U er et skridt i den rigtige retning, fordi lokale universiteter er næsten universelt forfærdelige i dette areal.
Direktionen tilføjer dog, at der er bekymring for, at UNIK-initiativet involverer langt flere beføjelser og indflydelse, end hvad der blev antydet i budgettalen til at være tilgængeligt for UNIK.
"Der har været meget lidt høring om det foreslåede nationale innovationslovforslag, og den foreslåede lov giver UNIK omfattende beføjelser, næsten som et kvasi-ministerium for innovation," sagde direktionen. "Det er dog stadig uklart, hvordan de agter at løse innovationsspørgsmålene, da fokus har været mere på at få UNIK omfattende beføjelser til intellektuel ejendom (IP) og finansiering."
Når vi taler om IP, kommenterede en anden direktør, jeg talte med for ikke så længe siden, at mens MDeC, regeringens IKT-forvalter, altid har identificeret kreativ indholdsindustri som et område med vækst, og selvom der er allokeret midler til dette område, er der stadig få lokale kreative indholdsaktører, der virkelig har gjort fremskridt globalt i denne sektor.
Som en, der selv har haft succes i udlandet, bemærkede denne industriaktør, at mens malaysere har ideerne, talent og evnen til at udnytte den kreative indholdssektor, er der ikke set meget i vejen for rent faktisk at skabe IP.
"IP er der, hvor den sande værdi ligger i den kreative indholdsindustri," forklarede han. "En talentfuld person kan finde på noget kreativt, men for at opretholde en forretning bliver han nødt til at udnytte den IP, han eller hun skaber ved at bruge den til at skabe andre virksomheder fra den IP, såsom merchandising eller salg af denne IP til indholdsdistributører. Jeg tror ikke, branchen har fået det her endnu."
Et andet ømt punkt hos andre i branchen er spørgsmålet om menneskelig kapital, eller skal jeg sige, manglen på samme.
Malaysia har længe kæmpet med at fastholde de bedste og dygtigste i landet, med mange unge kandidater og mere erfarne fagfolk vælger at forlade landet for at arbejde i udlandet, herunder over 300.000 malaysere i Singapore.
Selvom det ikke er forkert at oprette Talent Corp i sig selv, har industriens iagttagere stillet spørgsmålstegn ved, om vi bruger den rigtige strategi til at tiltrække og faktisk fastholde talenter.
"Fokus bør ikke kun være på højt kvalificerede tilbagevendende malaysere, men det bør også omfatte fokus på top malaysere talent i landet, og om de er blevet optimeret og allokeret på det rigtige sted," bemærkede en administrerende direktør for teknologiindustrien.
Udover dette mener jeg, at tiltrække talenter ikke kun er et spørgsmål om at tilbyde de bedste lønninger i sig selv. Talenter, der kommer til Malaysia, bor også her, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt landet har et befordrende nok økosystem, hvor de virkelig kan nyde deres ophold her.
Spørgsmål om boliger, kvalitetsuddannelse for børn, kulturel mangfoldighed, miljøsikkerhed, som samt meritokrati, lige vilkår på arbejdspladsen og rimelige arbejdsforhold, skal være adresseret.
Malaysia er kommet langt siden 1990'erne, meget af det ved at udnytte IKT som en muliggører. Men for at det kan fortsætte fremad, er nationen nødt til at bevæge sig opad i værdikæden, da konkurrencen fra regionen i modsætning til tidligere tider har øget satsen og på en eller anden måde overhalet os.
Kun ved at tage fat på det grundlæggende – det at skabe et mere innovativt samfund gennem fornyelsen af vores menneskelige kapital behov, liberalisering af vores økonomi og værditilvækst til vores økosystem – kan Malaysia forsøge at rette op på det tabte jord.
For hvis det ikke sker, bliver vi efterladt i viden-økonomiens værdikæde, efterhånden som flere lande overhaler os, længe før vi kan nå vores såkaldte Vision 2020.